En legende

om juletræet…

Engang sendte Gud tre engle ud for at finde det træ, som passer bedst til juletræ. Det var Troens, Håbets og Kærlighedens engle, som blev sendt ud. De fløj af sted over mark og fjeld. Overalt lå sneen og funklede i stjerneskæret. Undervejs talte de sammen om, hvilket træ de skulle vælge. Troens engle sagde: Det træ, jeg ville vælge, må være rankt og pege med toppen lige op mod himlen, og det må bære korsets mærke på sine grene.

 

Håbets engel sagde: Jeg vil vælge et træ, som har den farve, jeg holder mest af. Det må aldrig visne, men stå grønt både vinter og sommer.

 

Kærlighedens engel smilte blidt og sagde: Det træ, jeg vil vælge, må være et lunt træ, som breder sine grene ud og giver ly for alle småfuglene i skoven.

 

Hvilket træ blev det så?

 

Jo, det blev granen, som bærer kors på alle sine grene, som er mørk hele året, og som giver ly for himlens fugle.

 

Da englene havde fundet træet, ville hver af dem give det en gave. Troens engel gav det strålende julelys, som skal minde om ham, som er verdens lys. Håbets engel satte den gyldne stjerne i toppen af træet, og kærlighedens engel lagde mange gaver under juletræet.

 

 

 

Billeder fra 2016

Eleverne fra 16-17 fortæller om SØS –  kig med !

"SØS er anderledes"

 

Mads Mollerup –

basketlinjen 2016-17

"For mig er SØS fællesskab, udvikling

og nærhed"

 

Julie Ehlern –

håndboldlinjen 2016-17

Loading...

Glædelig jul

    & godt nytår

ønskes alle

Lissi Braae,

forstander SØS

"SØS er det fedeste"

 

Markus Rom

håndboldlinjen 2016-17

"SØS det er fællesskab, og venner for livet"

 

Jeppe Bay –

fodboldlinjen 2016-17

16

årsskrift